Aktiemarkedet er en stor lykkelig boble

Her ender det.

Børsugen forlader de globale markeder efter omkring 125 klummer gennem de seneste godt to år.

Uge ind og uge ud er finansielle spor og vildspor fulgt og kortlagt. Med manisk snurrende kompas. Med fejlblinkende GPS. Dybere og dybere ind i det tætte markedsvildnis, længere og længere ind i den lykkelige boble.

Det har været en rejse gennem interessante tider, og derfor er det også i denne sidste Børsugen på sin plads med en status over det tilbagelagte stræk. De topografiske observationer i den finansielle jungle, de antropologiske iagttagelser af investorfolket.

De danske aktiers udvikling, siden den første klumme ramte spalterne, er fascinerende med en stigning på 65 pct. til C20-indekset. Ikke mange havde set det komme. Aktiestrategerne har årligt forudset stigninger på 10-15 pct., men i 2013 blev det til 30 pct. op til danske aktier, i indeværende år er de allerede nu steget knap 20 pct.

Der har ellers været rigelige anledninger til panisk at kaste aktierne fra sig, febrilsk sy pengene ind i madrassen og desperat købe konserves til lager for at være rustet til sammenbruddet. Ikke mindst gældskrisen i Europa har kastet en dommedagsskygge over markederne.

Da Børsugens begyndte sin rejse i marts 2012 stod Grækenlands økonomi allerede i finansielle flammer, men snart efter vandrede ilden altfortærende over Italien, Spanien og Portugal, hvor renteniveauerne snart glødede uholdbart. Som i Grækenland fik usunde statsfinanser, bekymring om bankerne og almindeligt hysteri investorerne til at miste tilliden. EU viste sig som et håbløst brandslukningskorps. Det blev bare varmere og varmere, mens man skændtes om at være brandmajor og lede slukningsarbejdet.

Så slemt stod det til, at nobelprisøkonomen Paul Krugmann skrev en analyse med overskriften “Apocalypse Fairly Soon – dommedag ret snart”.

Dommedagsskygge eller ej, så formørkede det ikke investorfolket . De funklende aktiestigninger i dunkle tider siger alt om deres mest udtalte karaktertræk: Ukuelig optimisme, selv i tider hvor det har været svært at lokalisere den mindste sprække af lys.

Hvorfor har investorerne så udviklet dette livsmod? Ren Darwin. For deres egen overlevelses skyld. Selvfølgelig er der frygt på markederne, også panik, men bliver det en vedvarende tilstand, gavner det ingen, og derfor må frygten og panikken forsvinde på et tidspunkt, selvom situationen fortsat er skræmmende kritisk. Det er, hvad der er sket de seneste godt to år. Derfor er aktierne steget.

Frygt og panik er ganske enkelt en dårlig forretning. Derfor har investorerne grebet selv den mindste lejlighed til at tro på bedre tider, og handlet aktier med et håbefuldt blik rettet mod fremtiden. Følgelig er aktierne steget, andre investorer har også købt aktier og så videre i en positiv spiral. Markedet har løfter sig ved egen kraft, og kan ende med at løfte resten af verden med sig.

Og så igen. Måske er det ikke helt ved egen kraft.

Enhver jungle har sin heksedoktor, og vor tids hedder Mario Draghi og er chef for den europæiske centralbank. Det var shamaniske ord, da han i en tale i London i sommeren 2012 svor at holde sammen på euroen “hvad end, der skal til” – når nu EU’s ledere ikke kunne. Disse ord sikrede at investorerne ikke blev fanget i kronisk angsttilstand, og siden er de blevet lindret med ekstremt lempelig pengepolitik.

Markederne har bevæget sig frem i en opadgående trance. I fællesskab har Draghi og investorerne skabt den svævende tilstand, som vi alle lever i nu, hvor aktier på begge sider af Atlanten befinder sig på rekordniveauer, trods store udfordringer for den stadig vaklende økonomi.

Nogle spørger , hvor længe Draghis røgelse kan indhylle markederne. De får ikke noget svar. Herfra handler det hele om røgelsens dosering. Den gradvise nedtrapning af den lempelige pengepolitik i takt med at verden får det bedre. Der følger altid et stort ansvar med en heksedoktors store magt.

Markedernes rejse slutter aldrig, den bliver ved i det uendelige, men Børsugen står af her. En form for destination nået, båret frem af investorfolkets ukuelige optimisme og heksedoktorens Draghis magi. Velkommen, her er vi, den lykkelige boble.

Følg Casper Schrøder på Twitter og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *