Guide til VM 3: Vinderlandets aktier stiger

Børsugen bringer løbende under fodbold-VM en finansiel og økonomisk guide til de økonomiske og finansielle aspekter på og omkring grønsværen ved slutrunden i Brasilien.

35 millioner dollar. Det får vinderen af VM i Brasilien i kolde kontanter.

Derudover får man også æren af at modtage det berømte Fifa-trofæ, der er 36 centimeter højt og udført i 18-karat guld med en vægt på knap 6 kg. Dog ikke til evig eje – trofæet bliver hos Fifa, mens man som vinder må nøjes med en replika til kaminhylden i det national fodboldforbunds klubhus.

Men ud over pengepræmien og trofæet, så venter der også økonomisk gevinst for investorerne – i hvert fald på den korte bane. Det viser en analyse foretaget af Goldman Sachs, der på baggrund af data tilbage til det første VM i 1930 konkluderer, at vinderlandets aktier stiger umiddelbart efter finalesejren og klarer sig markant bedre end de øvrige globale aktier.

 

 

Som det fremgår af Goldman Sachs’ graf over den historiske udvikling, så skal man dog handle hurtigt som investor, for at få glæde af løftet til aktierne, for glæden forsvinder ud af markedet i løbet af mindre end et år efter sejren.

Eller som analytikerne konstaterer i deres rapport: “”The message seems to be: enjoy the gains while they last…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *