Graffiti-malere kaster sig over centralbanks nye hovedkvarter

Og nu til kulturnyhederne …

Denne uges Børsugen tager en lidt anden retning end sædvanlig med en afstikker fra det  velkendte finansielle område og ind på det mere ubetrådte kulturelle territorium. En hvid plet på landkortet set her fra pengenes verden, men ikke desto mindre  ganske relevant at udforske. Forklaring følger.

GPS’en er indstillet på Frankfurt am Main, Tyskland, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, er ved at opføre et nyt 45 etager højt hovedkvarter, der skal stå færdigt ved årets slutning. Indtil da er byggepladsen spærret af, men det er også netop afspærringen, der er målet for Børsugens smuttur. Den prydes nemlig af en række graffitimalerier, der rammer ned i flere af kernespørgsmålene i de seneste års krisebekæmpelse fra ECB.

Med andre ord er graffitien en god anledning til at samle op på sagerne. Længere væk fra finanserne har Børsugen altså heller ikke bevæget sig.

Graffitien er sprayet op med ECB’s godkendelse. En socialarbejder spurgte om lov til at en gruppe utilpassede unge måtte give sig i kast med at male i området, ECB sagde ja, og siden har det så også trukket nogle af verdens dygtigste spray-folk til. Ikke mindst fra Spanien, Portugal og Grækenland, hvor de nok har lidt ekstra på hjertet i den sammenhæng.

Hver tredje måned males der nyt, og så længe spraykunsten ikke indeholder sexistiske eller fascistiske budskaber, så har malerne frihed til at male, hvad de vil.

Og det gør de så. Ikke overraskende med kritiske motiver.

I finanskredse går centralbankchefen, italieneren Mario Draghi, under navnet Super Mario efter den venlige videospil-helt, der fejer monstre og skurke af banen på skærme verden over, men der er ikke meget Super over graffitien.  Nogle af dem er i kategorien for kapitalismekritisk kliché-kitsch, men en håndfuld af malerierne viser, at graffitifolkene ikke er helt uvidende om den finansielle og økonomiske  debat bag centralbankens magtfulde mure.

Guld-PEZ

Et af malerierne viser centralbankchef Mario Draghi som PEZ, en af de små slikautomater, hvor man ved at vippe hovedet på figuren tilbage, får den til at spytte en lille aflang sukkerpastil ud. Det er ikke en sukkerpastil, men en guld-pastil, der kommer ud af Draghis mund.

Draghi har da også gennem de seneste år spyttet om ikke guld, så i hvert fald eurosedler ud i bundter. Først ved at sænke renterne til historisk lave niveauer, så ved at at opkøbe europæiske statsobligationer i store mængder og siden ved at love at ville opkøbe endnu flere af samme statsobligationer i ligefrem enorme mængder for at værne kriselande mod spekulantangreb, der kunne presse deres statsobligationsrenter til ubetalelige højder.

Billedet af Draghi som guld-PEZ minder alle om, at nok har centralbankchefen magten til trykke penge i uendelige baner, men at det måske også er et let noget mekanisk svar på de grundlæggende problemer i europæisk økonomi.

Hanekamp

På et andet billede kaster to haner sig rasende mod hinanden med skarpt strittende fødder, klar til at flå hinanden til blods.

Inden for murene i ECB har der også i den grad været en hanekamp mellem Mario Draghi og rådsmedlem og chef for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann. Weidmann har protesteret mod den lempelige pengepolitik, og efter sigende truede med at forlade sin post, da Draghi i sommeren 2012 lovede at gøre »hvad end det kræver« for at redde euroen, hvilket i praksis ville sige, at han er parat til at indstille seddelpressen på uendelige baner af euro.

Siden har Weidmann kulørt i en tale indirekte sammenlignet Draghi med djævlen Mephisto i Goethes storværk Faust, hvor han hvisker kongen i øret, at han kan forblænde folket ved bare at trykke nogle flere penge. Konsekvenserne er ødelæggende.

Interessant nok har ECB selv på forhånd købt dette værk, der får en plads i det nye hovedkvarter.

Pinnochio

På et sidste billede vises Mario Draghi glad parademarcherende i Pinnochio-kostume og med lang næse.

Billedet stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også virkelig er Mario Draghi, der bestemmer hvilket tempo sedelpressen skal køre i, eller om han er en marionet for andet kræfter. Draghis fortid i Goldman Sachs bliver ofte draget konspiratorisk ind i denne debat, og billedet viser, at debatten har sat sine spor blandt kritikerne i folkedybet.

Man kan ikke beskylde graffitien ved byggepladsen i Frankfurt for at være løsningsorienteret, men enig eller uenig så er værkerne interessante. Ikke mindst fordi ECB har tilladt dem som et tegn på den bevægelse mod åbenhed centralbankerne er i gang med at foretage. Tidligere tiders frimurelogeagtige lukkethed er ved at få en ende. Man er både i Europa og i USA helt klar over, at man er nødt til at sikre en dialog med befolkningerne, hvis ikke man pludselig skal tabe al legitimitet. Derfor blev den stærke kommunikatør Lars Rohde også til Danmarks nye nationalbankdirektør efter den tilknappede Nils Bernstein.

Og måske er lidt folkelig goodwill ikke det eneste ECB kan få ud af at tillade kritisk graffiti på byggepladsen. Måske kan malerierne give centralbanken et vigtigt peg om folkestemningen, som det om ikke andet kan betale at holde sig orienteret om.

Flickr-galleri med mange af billeder kan ses her

Følg Casper Schrøder på Twitter og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *