Krise-rengøringen i bankerne er ikke slut

Af Casper Schrøder 2

Det er ingen ufarlig opgave at være ansat i Finanstilsynet. Man må håbe at myndighedskollegerne i Arbejdstilsynet er opmærksomme på de farer, der lurer overalt i bankinspektørernes dagligdag. Tag deres seneste besøg i Aabenraa, en ellers fredelig sønderjysk købstad, hvor man for nylig skulle foretage en rutinemæssig gennemgang af Sydbanks regnskabsbøger.

Krash, sagde det. Man måtte springe for livet, da man åbnede skabene. Ud væltede det med stakkevis af tungtvejende dårlige lån, som der endnu ikke var taget nedskrivninger på. Dødvægt nok til at knuse selv en hærdet tilsynsansat.

Da tilsynet havde fejet alle de dårlige lån sammen lå der for samlet en halv milliard kroner på gulvet og flød. Penge, som er lånt ud i gode tider, men som man nu i knap så gode tider får svært ved at få hjem igen, og som derfor skal frem i lyset i regnskabet. Samlet ser man nu frem til dårlige lån i 2013 på i alt 1,85 mia. kr. Det højeste nedskrivningsniveau i banken, siden krisen begyndte.

Havde det stået til Finanstilsynet var der tømt ud i skabene og tørret grundigt efter med en hårdt opvredet klud for længst. Man har i klare vendinger bedt landets banker om at få renset ud, blandt andet ved at fremsende retningslinjer for, hvordan lån til det kriseramte landbrug skal vurderes. Sydbank havde bare ikke fulgt instrukserne, og hovedparten af nedskrivningerne kom netop fra forkert vurdede landbrugslån suppleret af en pæn bunke dårlige lån fra den nyligt opkøbte krakramte Tønder Bank, hvor der var uventet meget snavs i lånebøgerne.

Sådan en hovedrengøring tager hårdt på selv en dreven bankdirektør, og øverste chef i Sydbank Karen Frøsig havde da i første omgang heller ikke lyst til at stille op til interview. Først i mandags dukkede hun op og kaldte miseren et »internt kiks«, som en organisationsændring skal råde bod på.

Nå. Det kan altså godt være, at Nationalbankdirektør Lars Rohde i den halvårlige rapport Finansiel Stabilitet onsdag konstaterede, at finanskrisen er slut, og de danske banker er velkapitaliserede, men Børsugen må her i den ugentlige statusrapport alligevel konstatere, at tilsynsfolkene ikke er de eneste, der lever livet farligt – det gør bankinvestorerne også.

Måske er krisen slut – som Lars Rohde siger - men fundet af dårlige lån i Sydbank viser, at oprydningen efter krisen langt fra er slut. Der skal meget mere Brasso til, før bankerne igen funkler.

Som en landets tungeste bankanlytikere, Per Grønborg fra Danske Bank, sagde til Finanswatch:

”Tillid er noget man opbygger, og det tager tid, hvis den først er sat over styr. Og den har lidt stor skade i forhold til Sydbank.«

Men Aabenraa er bestemt ikke eneste lokation på landkortet, hvor man kan finde eksempler problemer med den finansielle ordenssans. Man skal bare et par hundrede kilometer nordpå til Lemvig og Vestjysk Banks hovedkontor, hvor bestyrelsen sidste uge i en fondsbørsmeddelelse erkendte, at ingen vil købe den skrantende bank, der er landets 9. største pengeinstitut. Rodet i regnskaberne er for stort til at nogen vil overtage aktiverne til en pris, som sælgeren kan acceptere. Som et redningsforsøg har staten indskudt kapital og overtaget 67,5 pct. af aktierne, og planen har været, at den ejerandel skulle sælges til anden side, men nu ser det i stedet ud til at staten må poste flere penge i kassen og tage flere aktier ind i den finansministerielle aktieportefølje.

Det er ikke kun i det jyske, at man finder smudsede pletter. Københavns Andelskasse fik torsdag lodret forbud fra Finanstilsynet mod at låne flere penge ud efter en fantomvækst på 83 pct. på et år. Bemærkelsesværdigt nok er andelskassen allerede en gang er blevet bedt om at dæmpe udlånet af tilsynet men tilsyneladende uden effekt.

Det er bare den seneste uges eksempler, og det kan være svært at betænke investorerne, hvis de er en kende bekymrede for, hvad landets banker ellers gemmer i skabene. Uanset hvad Rohde siger.

Hvem henter mere Brasso?

(I en tidligere udgave af denne Børsugen fremstod det som om, at Nationalbankdirektør Lars Rohde har sagt, at krisen er slut. Det har han ikke. Hovedkonklusionen i rapporten Finansiel Stabilitet fra Nationalbanken er dog, at danske banker generelt er velkapitaliserede, at de systemiske banker vil bestå EU’s stresstest uden problemer og at hovedparten af bankerne i landet har en god likviditetssituation.)

2 kommentarer RSS

  1. Af B P

    -

    Hvem gider længere høre på hvad Lars Rohde siger?

    Egentlig troede jeg, at bunden var nået med Niels Bernstein – Jeg tog fejl.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Du kunne også have tilføjet købet af Diba, hvor Sydbank tilsyneladende har haft en del dårlige lån “parkeret”. Man har formentlig haft en del stærkt nødlidende fordringer solgt (mod en garanti) til Diba.
    Da så Finanstilsynet kommer forbi, må man undre sig over, at disse lån kan betegnes som gode. Her har Diba så hevet garantierne fra Sydbank frem.

    Her har Sydbank så været nød til at købe hele tjavsen tilbage – til overpris, så Sydbanks sædvanlige forsøg på underslæb ikke er lykkedes. Det var jo planen at tørre tabet af på Diba’s aktionærer.

    Det dybere problem ligger i, at der ikke er en reel antydning af egenkapital i den samlede banksektor. De steder, man har været tvunget til at se efter, har egenkapitalen været forsvundet 2-3-4 gange.

    Den aktuelle udfordring ligger i at få udskilt landbrugslånene af tre årsager:

    1) Man skal have landbrugets finansiering over på fast forrentede annuiteter. Som det ser ud i øjeblikket er landbrugets realkreditlån i stort omfang variabelt forrentede; men med afdrag.

    2) Landbrugets økonomiske situation er langt fra håbløs med stigende afregningspriser – langt fra.
    Indtil videre klares driftskreditterne visse steder med forudbetalinger på leverancer. Her bliver lånet så ydet til f.eks. slagteriet eller sukkerfabrikken.

    3) Man kan ikke sende et landbrug på tvangsauktion, fordi der er ikke nogen, der kan overtage driften med den gæld, der er iht. ejendomsvurderingen. Der er ganske enkelt ikke nok kvalificerede landmænd.

    Finanskrisen er som sådan måske ovre – set fra Nationalbankens side – forstået på den måde, at man har hegnet Danske Bank, Nordea og Nykredit inde – godt nok på forskellig måde. Sydbank er man ved at gøre det med: Man skal lige have de lån, som Sydbank har “outsourcet” tilbage, hvor de hører til – noget tilsvarende gælder Nykredit. Jeg tror Rohdes bemærkning skal forstås på den måde, at man er ved at have et overblik over, hvor SIFI’ernes løgnehistorier fører hen. Det gør, at et decideret spekulativt angreb på kronen vil have meget lille chance for succes.

    Men ellers har Schrøder ret: Det er vanskeligt at forestille sig en situation, hvor nogen bank har en mulighed for at overleve, hvis udlånsbogen skulle gøres op efter andet end en eventyrdigters fantasi. Det kan vi også se af, at det efterhånden er vanskeligt at få nogen til at revidere bankregnskaber. Råddenskaben er så stram, at Ernst & Young har måttet opgive af frygt for erstatningskrav, når konkurserne indtræder.

    Prioriteringen har været at få erhvervsudlånet ud af bankernes kløer, nu er turen så kommet til landbruget. Skibsfarten er håbløs. Så vidt jeg kan regne ud, så finansieres APM’s MMM-klasse af den Sydkoreanske stat på lempelige vilkår. Daewoo er i sig selv en finansiel katastrofe og fallitbo.

    Dernæst er der tale om, at Danske Bank skal ud af alle lande. Det skal Nordea også. Hele den “globalisering” af finanssektoren er blot en vrangforestilling.

    Men jo, jeg undrer mig over, at Lars Rohde kan betegne Finanskrisen som overstået uden at lægge sig ned på gulvet i krampegrin.

    Sandheden er nok, at man bliver nød til at bygge en helt ny finanssektor op – fra bunden. Der er ikke noget bevaringsværdigt i de nuværende institutioner.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info